Cremetyve spænede ud af center

Foto: TV ØST

3 tyve tog mandag lystigt for sig af dyre cremer på et apotek i Næstved, mens deres 2 venner underholdt personalet. Da de mødte vagten, tog de benene på nakken.

5 tricktyve havde held til at stikke af med dyre cremer, da de mandag eftermiddag var på Løve Apoteket i Næstved Storcenter.

Ved 15-tiden kom 3 mænd og 2 kvinder ind i forretningen. Mens de 2 af mændene holdt personalet beskæftiget, tog den tredje mand og de 2 kvinder for sig på hylderne med Vichy-cremer.

De forlod herefter apoteket og mødte på deres vej ud af centret centervagten, hvorefter de satte i løb hen til en blå bil, som holdt parkeret foran storcentret.

Kendetegn: Tatovering på halsen

De 5 personer beskrives alle som østeuropæiske af udseende, heraf en mand på cirka 50 år, 1 på cirka 27 år og 1 på cirka 22 år – alle med mørkt kort hår. Den cirka 27-årige havde en tatovering på højre side af halsen.

Hvis nogen har oplysninger i sagen, kan man ringe til politiet på telefon 114.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App