Byggeplads ribbet for værktøj

Foto: TV ØST

En byggeplads ved Engskovskolen i Nørre Jernløse har fået stjålet en stor mængde værktøj.

2 firmaer har fået stjålet flere stykker værktøj fra en byggeplads i Nørre Jernløse ved Holbæk. Håndværkerne har byggeplads ved Engskovskolen, hvor der i løbet af weekenden har været indbrud.

På byggepladsen er det ene firmas container samt en stålkiste blevet brudt op. Lukkebommen er blevet skåret over med medbragte accuvinkelslibere, og så er der stjålet diverse accuværktøj af mærkerne Hilti, Festol, Bosch, Makita og Devalt. Det andet firma har ligeledes fået skåret lukkebommen til en container op. Her fra er der stjålet en Geberit Pressemaskine, 2 trådløse Milwaukee bore/skruemaskiner, boltstramme, Bosch betonboremaskine, geberit elektrosvejseværk og 2 vinkelslibere, som alt sammen er mærket HPC VVS.

Byggepladsen er indhegnet med omkring 2 meter trådhegn, som er opsat i fag. Det var sat i mobile sokler, hvorfra det kunne løftes op, og dermed var der uhindret adgang til hele byggepladsen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App