Brandfolk pakker sammen efter naturbrand

Foto: TV ØST

Tirsdag morgen har brandvæsen og Beredskabsstyrelsen Sjælland vurderet, at naturbranden I Horreby Lyng på Falster er slukket.

Næsten et døgns arbejde med en naturbrand i Horreby Lyng på Falster ser ud til at være overstået.

Det oplyser Brian Midjord, der er indsatsleder for Lolland-Falster Brandvæsen.

- Vi har lige vurderet området, og der er ikke flere ildlommer, siger Brian Midjord til TV2 Øst.

Med andre ord gør brandvæsen og Beredskabsstyrelsen Sjælland klar til at pakke udstyret sammen og forlade området.

Det meste af mandagen og tirsdag nat har brandvæsenet ellers været i gang med brandslukning i det 150 hektar store moseområde, der har gjort arbejdet besværligt.

Lolland-Falster Brandvæsen regner med, at arbejdet i området er færdigt ved middagstid i dag. Men brandfolkene tager ingen chancer.

- Vi lader slanger ligge herude, hvis branden nu skulle begynde igen. Så skal vi ikke starte forfra, fortæller indsatsleder Brian Midjord.

00:46 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App