Brand i Lalandia

Foto: TV ØST

Taget på et feriehus i Lalandia i Rødbyhavn brød i brand her til aften.

Et svensk par havde ifølge Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi tændt en kinesisk rislampe og sendt den op i luften. Desværre drejede rislampen henover naboens tag og antændte det. Politi og brandvæsen blev alarmeret klokken 18:14.

Ifølge folketidende.dk ville det svenske par minde et familiemedlem, som var afgået ved døden.

Efter en halv time var ilden slukket, og ingen kommet til skade. Der er ifølge politiet kun brandskader på taget.

(opdateret: 20. februar klokken 12:21)

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App