Borgmesters opførsel meldt til Arbejdstilsynet

01:07

En politiker fra Stevns melder nu kommunen til Arbejdstilsynet. Arbejdsmiljøet på rådhuset er præget af utryghed, frygt og mistillid, og det skyldes især borgmesteren, siger politikeren.

Stevns Kommune er anmeldt til Arbejdstilsynet for et dårligt psykisk arbejdsmiljø på rådhuset.

Det skriver DAGBLADET Køge.

- Det drejer sig om et psykisk arbejdsmiljø, som er præget af utryghed, angst for fyring samt mistillid. Og samtlige oplysninger peger helt entydigt på borgmesterens opførsel som årsag til problemerne, siger det radikale medlem af kommunalbestyrelsen Jørgen Gregersen (R), der står bag anmeldelsen.

Han har 30 års erfaring fra kommunalbestyrelsen og har gennem et stykke tid talt med en del kilder i forvaltningen. De tør ikke at stå frem selv, men de peger alle ifølge Jørgen Gregersen i den samme retning - borgmester Mogens Haugaard Nielsens opførsel over for medarbejderne.

Forelagt anmeldelsen til Arbejdstilsynet og sin egen rolle i den siger borgmester Mogens Haugaard Nielsen (V):

- Jeg ved slet ikke, hvad det her handler om.

Borgmesteren er dog klar til at lade et uvildigt og udefra kommende firma undersøge og analysere, hvad det er, der foregår i forvaltningen.

- Hvis det er det, der skal til, så må vi gøre det, siger Mogens Haugaard Nielsen til DAGBLADET Køge. 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App