Bogø-par beder om udsættelse til at pille terrasse ned

Terrassen her skal fjernes senest 15. oktober, men nu har ejerne bedt om udskydelse. Foto: TV ØST

Birgit og Allan Tjørnemark har bedt om lov til at vente med at pille deres ulovlige terrasse ned. Der er en ny lov på området på vej, og den gør formentligt, at terrassen bagefter godt må blive stående.

I et sidste forsøg på at redde deres terrasse i haven på Bogø har Birgit og Allan Tjørnemark nu henvendt sig til Naturstyrelsen i håb om at få lov til at vente med at pille brædderne fra hinanden.

Deres terrasse er ulovlig, fordi den kun ligger 200 meter fra vandet og ikke de påkrævede 300 meter, og selv om ingen bliver generet af terrassen i deres have, skal den ned, siger reglerne. Parret har trods protester fået til 15. oktober til at fjerne den, men det ser ud til, at en ny lov på området er på vej, og den kan ende med at redde terrassen.

1. september i år meldte miljøminister Eva Kjer Hansen (V) ud, at en terrasse eller et højbed nær kysten ikke længere skal godkendes af myndighederne, og mandag var erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) og Marcus Knuth (V) på besøg på Bogø for at se terrassen. Også de mener, at reglerne på området er for rigide.

Udmeldingerne fra folketingspolitikerne har givet Birgit og Allan Tjørnemark håb, og nu forsøger de altså at få udsættelse på nedrivningen.

- Det er et større arbejde, det og bliver ikke omkostningsfrit for min folkepension. I kan vel ikke fortænke mig i, at jeg undrer mig over, om der så kommer en anden beslutning, for terminen til hvornår jeg skal pille min terrasse ned, for at kunne genopføre den samme steds om et par måneder? skriver Allan Tjørnemark blandt andet i sin henvendelse til Naturstyrelsen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App