Børn har adgang til medicin i hvert 4. hjem

Foto: TV ØST

Det er problematisk, at børn kan få fat i medicin i hvert 4. hjem i Region Sjælland uden hjælp fra en voksen, lyder det fra eksperter.

Sidste år blev 1400 børn og unge i hele landet indlagt, fordi de havde indtaget svag smertestillende medicin, og derfor er det problematisk, at børn i hvert 4. hjem i Region Sjælland kan få fat i medicin uden hjælp fra en voksen. Det skriver Kompas Kommunikation i en pressemeddelelse.

Det er kommunikationsvirksomheden, der i marts i år har foretaget undersøgelsen på vegne af Panodil, GlaxoSmithKline A/S blandt 1865 danskere - heraf 280 fra Region Sjælland, og den vækker altås bekymring hos eksperter på området.

Både vitaminpiller og smertestillende

94 procent af indbyggerne i Region Sjælland har medicin i hjemmet. Professor Kim Dalhoff, som arbejder med forgiftninger på Bispebjerg Hospital, hvor han er overlæge og medansvarlig for lægemiddelforgiftninger i Giftlinjen, peger på, at tilgængeligheden af medicin i hjemmet og risikoen for forgiftninger hænger sammen:

- I Giftlinjen hører vi om næsten alle slags forgiftninger. Både små børn som har fået fat på de søde vitaminpiller, de unge som har tømt familiens lager af smertestillende medicin på grund af kærestesorg og de ældre, som ved en fejl har taget den forkerte medicin, fordi den for eksempel stod sammen med fødevarerne. Fælles for dem alle er, at opbevaringen ikke har været sikker nok, siger Kim Dalhoff, og Jørgen Moestrup, der er apoteker i Ringsted, oplever også, at opbevaring af medicin langt fra ligger først for i hukommelsen.

- Medicinopbevaring er sjældent noget, vores kunder selv spørger ind til, men vi forsøger så vidt muligt at give vores kunder grundig rådgivning - ikke bare om korrekt indtag, men også om god og sikker opbevaring af medicin. Især for børnefamilier er det vigtigt at opbevare al slags medicin, også vitaminpiller og lignende, utilgængeligt og eventuelt aflåst. Derudover bør man forsøge at mindske mængden af medicin i hjemmet ved kun at købe efter behov, og så er det en god idé at opbevare medicinen separat fra for eksempel fødevarer, slik og så videre, så man ikke kommer til at tage medicinen ved en fejl, siger han i pressemeddelelsen.

Test om dit hjem er medicinsikkert og læs eksperternes gode råd på www.panodil.dk/sikkerhedihjemmet.

Fakta om forgiftninger

  • I 2013 blev 1.399 børn og unge i alderen 0-20 år indlagt som følge af forgiftninger med svage smertestillende (heraf var 1197 unge mellem 12 og 20 år, mens 202 var mellem 0 og 11 år).(1)
  • I 2013 blev 181 små børn mellem 0 og 4 år indlagt som følge af forgiftninger med svage smertestillende lægemidler (3)
  • Mere end 150 børn mellem 0 og 4 år får hvert år en overdosis vitaminpiller. Det svarer til cirka 7 procent af alle årlige forgiftningsulykker blandt 0-4 årige i Danmark. (3)

Kilder:

1) Landspatientregisteret pr. 10. maj 2012

2) Landspatientregisteret, Sundhedsstyrelsen. Oversigt over sygehusaktivitet på offentlige og priser.

3) Børneulykkesfonden – informationsfolder om vitaminforgiftninger, Ulykkes Analyse Gruppen

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App