Bliv fåreavler i fritiden

Foto: TV ØST

Nu er det muligt at blive bonde på deltid. En flok fåreavlere på Sjælland tilbyder nu byboere at blive fåreavlere i fritiden.

En flok fåreavlere på Sjælland tilbyder nu, at byboere og andre interesserede kan blive fåreavlere i fritiden. Tanken er, at folk kan købe sig ind i en økologisk besætning og få andel i et får. Det skriver folkene bag initiativet i en pressemeddelelse.

På den måde kan byboere og andre, der ellers ikke lige har mulighed for at realisere drømmen om et liv på landet, få mulighed for at være med til at passe dyrene, navngive fåret og følge med i den daglige pasning.

Med hele vejen

Man aftaler med fåreavleren, hvor meget man har lyst til at komme - eventuelt sammen med familien, og der er både mulighed for at være med, når fåret læmmer, når dyrene lukkes på græs, og når lammene skal vejes, og fårene klippes.

Og sidst men ikke mindst kan man få et slagtet lam til fryseren samt et skind. Du kan høre mere om initiativet til Fårets Dag - påskelørdag 4. april på Torupgaard ved Rønnede. Der er åbent i stalden fra klokken 10-16, og der er også nyfødte lam at kigge på.

Det er også muligt at få mere at vide om andelsfår hos følgende økologer:

Ikke økolog

  • Peter Soelberg, Farmen ved Maglesø ved Tølløse, 2630 4401, ps@farmen.dk

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App