Billig løsning vender op og ned på Ringsteds jernbane-strid

Foto: TV ØST

Transportministeriet undersøger i øjeblikket en ny model for og imod en østlig og vestlige jernbaneudfletning i Ringsted.

En hidtil upåagtet løsning kan ifølge DAGBLADET Ringsted gøre en ny jernbaneudfletning ved Ringsted overflødig, og samtidig kan statskassen spare mere end 300 millioner kroner.

Det er Venstres folketingsmedlem, Louise Schack Elholm (V), der fortæller, at Transportministeriet i øjeblikket undersøger en ny model, som stopper den følelsesladede debat for og imod henholdsvis en østlig og en vestlig jernbaneudfletning. 

Den nye løsning kaldes »0+«, hvor nullet står for, at man bevarer den nuværende jernbanestrækning, og plusset betyder, at den skal opgraderes.

En »0+« løsning vil ifølge det oplyste koste 20 sekunders ekstra køretid mellem København og Aarhus, for tog, der ikke skal stoppe i Ringsted, skriver DAGBLADET Ringsted.

 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App