En bilist stak tirsdag aften af fra et uheld i Slagelse. Klokken 18.52 kørte vedkommende ind i en cyklist på Østerbro, men føreren af bilen valgte at fortsætte.
Der er tale om en blå Peugeot 106, som nu kører rundt uden det ene sidespejl.
Den mandlige cyklist blev kørt til Slagelse Sygehus efter ulykken, men politiet har været i kontakt med sygehuset og fået at vide, at han ikke er kommet noget til.