Bilist stak af fra motorvejsulykke

Foto: TV ØST

En motorcyklist brækkede flere ribben, da han søndag aften kørte sammen med en bil på motorvejen. Bilisten stak af, men blev snuppet af politiet kort tid efter.

En 36-årig mand fra Slagelse skal i dag mandag forklare sig over for politiet. Søndag aften stak han af fra et uheld på motorvejen, hvor han var kørt sammen med en motorcyklist fra Kokkedal.

Læs også: Uheld spærrede motorvej søndag aften

- Vi fik kontakt til ham og hans passager længere henne ad motorvejen, og så blev han anholdt. Han var ikke påvirket, så det er uklart, hvorfor han ikke standsede, men det kan han forhåbentligt forklare os i dag, siger vagtchef Stefan Jensen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Har brækket flere ribben

Ulykken skete klokken 19.55 afkørsel 36 og 37 ved Sorø og Ringsted nord i østgående retning. Flere bilister blev fanget mellem de 2 afkørsler, og der opstod en kø på 4 kilometer. Motorvejen blev spærret og blev først åbnet igen omkring klokken 22.

Den 58-årige motorcyklist blev efter ulykken kørt på sygehuset, hvor han er blevet opereret.

- Han har brækket en masse ribben, så det er heldigvis ikke noget livstruende, men han er formentligt godt øm i dag, lyder det fra politiets vagtchef.

Hvad der er årsagen til uheldet er uvist.

01:46 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App