En bil med tre personer trillede rundt og endte på en mark på Sydmotorvejen nær Rønnede tirsdag eftermiddag. Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fik meldingen klokken 14.45.
Det oplyser vagtchef Stefan Jensen til TV2 Øst.
Redningskøretøjer spærrede for al kørsel i sydgående retning på motorvejen i forbindelse med oprydningsarbejdet. Motorvejen blev åbnet for trafik igen cirka 45 minutter senere.
Foreløbig lyder meldingen på en tilskadekommen, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.