Bilist fængslet efter dødsulykke

Politiet har mistanke om, at 46-årig mand var påvirket af hash, da han kørte 8-årig ned på landevejen nær Vordingborg.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En pige på otte år mistede livet, da hun tirsdag morgen blev ramt af en bil på landevejen mellem Næstved og Vordingborg.

Bilisten var muligvis påvirket af hash, og en dommer i Nykøbing F. besluttede tirsdag at varetægtsfængsle ham for 14 dage. Det fortæller Ritzau.

Ulykken skete nær Remkolde omkring klokken 7.30.

Pigen kom gående med sin cykel og var på vej i skole, da hun blev ramt.

Pigen blev kørt til sygehuset i Næstved, hvor lægerne måtte konstatere, at hendes liv ikke stod til at redde.

Politiet har en mistanke om, at den 46-årige bilist muligvis havde røget hash. Han havde netop foretaget en overhaling, da ulykken skete, og han sigtes også for at have kørt for stærkt.

Artikel: Mange hashpåvirkede i trafikken 


Nyhedsoverblik