To biler fra hjemmeplejen i brand

Foto: TV ØST

Hjemmeplejen i Slagelse blev natten til søndag ramt af en brand. To biler parkeret bag plejecentret i Smedegade blev ødelagt.

Brandfolkene blev alarmeret kort efter klokken 01.00 natten til søndag. Da de nåede frem, var den ene bil allerede omspændt af flammer og stod ikke til at redde. Nabo-bilen fik varmeskader på grund af branden.

Læs også: To biler udbrændt i Slagelse

Politiet kan endnu ikke sige, om branden er påsat.

-  Det skal vi naturligvis have undersøgt. Det er overvågning på stedet. Måske kan den hjælpe os, siger vagtchef John Andersen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Læs også: Tre biler ødelagt i brand i nat

Politiet er opmærksomt på, at det er anden gang, at hjemmeplejens biler bliver ramt af brand på parkeringspladsen ved Smedegade i Slagelse. I juni 2013 udbrændte tre biler totalt, mens en fjerde fik varmeskader. Branden var påsat, men gerningsmændene blev aldrig fundet.

Læs også: Hjemmeplejens biler sat i brand

Politiet vil meget gerne høre fra eventuelle vidner, der har set noget i området ved Smedegade ved 1-tiden i nat og kan træffes på telefon 114.

01:18 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App