Besætningsmedlem reddet af lystfiskere

Foto: TV ØST

To lystfiskere med førstehjælpsevner er formentligt årsagen til, at et besætningsmedlem på en kutter i første omgang har overlevet et hjertestop, lyder rosen.

Det er godt at have førstehjælpen frisk i hukommelsen. Det er to lystfiskere beviset på. Lørdag eftermiddag har de været med til at sørge for, at et besætningsmedlem på en kutter i første omgang har overlevet et hjertestop.

- De giver en basis genoplivning, indtil vi når frem. Hvis ikke der havde været nogen om bord, der kunne førstehjælp, så havde han formentligt ikke været i live nu, lyder det fra Henrik Vibits, indsatsleder ved Slagelse Brand og Redning.

Systemet virker

Meldingen om hjertestoppet kom ind klokken 13.24. En mand var faldet om med hjertestop på en kutter med lystfiskere om bord ud for Korsør. To af dem ydede som bekendt førstehjælp, indtil redningsfolk sejlede ud og kom om bord med to personer og en hjertestarter.

Besætningsmedlemmet blev sejlet ind på land, og her er det blevet vurderet, at han skal videre til Rigshospitalet. Han kunne tale og sige smålyde, da han kom på land, og indsatslederen glæder sig over den effektive indsats.

- Det er positivt, at han kan tale og sige lyde oven på det, han har været ude for. Det her er et bevis på, at systemet virker. De to om bord, der yder førstehjælp sørger formentligt for, at han i første omgang overlever, og det, at vi kan komme derud så hurtigt, hjælper også. Der er ikke så store chancer for, at hans tilstand havde været så god, hvis ikke vi havde kunnet sejle derud, siger Henrik Vibits.

00:51 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App