Der er lagt en buket på stedet, hvor den 49-årige blev fundet død
Kulde og alkohol er formentlig årsag til, at en 49-årig mand er død i sneen i Asnæs på Odsherred.
Manden havde været på værtshus og var efter alt at dømme på vej hjem, da han faldt om i sneen på Nellemosevej.
Han blev fundet lørdag morgen, og politiet skriver i døgnrapporten, at det kolde vejr muligvis er en medvirkende årsag til dødsfaldet.
/ritzau/