Turisterne elsker vores sommerhuse - og strømmer til

Foto: TV ØST

Der er fuld gang i sommerhusudlejningen her i regionen, og udlejningsbureauerne vil gerne have flere sommerhuse.

Udlejningsbureauerne gerne vil have flere sommerhuse, for sæsonen tegner til at blive så god, at de kommer til at mangle sommerhuse.

 -       Vi kan se, at vi godt kan bruge flere sommerhuse både her i 2014 men også i 2015, kan vi allerede nu forudse, at vi godt kan bruge flere, siger Turistchef for Visit Odsherred, Hans-Jørgen Olsen.

  I Odsherred melder de tæt på udsolgt, det gør de også i Karrebæksminde. I resten af regionen er de gennemsnitligt 10 procent foran i forhold til sidste år.

Årsagen skal, blandt andet, findes i det danske sommervejr, det var godt i 2013. Derudover falder tyskernes ferie godt i år, set med danske øjne.

 -       Tyskernes ferie ligger over en lang periode i år, det vil sige at sæsonen starter allerede her fra juni måned og løber helt frem til august. Fortæller Hans-Jørgen Olsen.

 Den gode sæson er dog ikke noget, sommerhusejerne kommer til at mærke, for der er kommet 3000 flere udlejningssommerhuse på markedet.

 -       Det er bestemt ikke nogen god forretning at have et sommerhus, det var det i sin tid, og det kan det jo også blive igen. Men det er en bagatel mere, som jeg har lejet mit sommerhus ud i år, i forhold til sidste år, siger Ole Nielsen, der har to sommerhuse i Odsherred.

 

02:06 Luk video

 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App