Bedre sikkerhed ved elefantbadning

Foto: TV ØST

Sikkerheden skal være bedre, hvis Cirkus Arenas elefanter skal i vandet på Enø til næste år

Lørdag sluttede Cirkus Arenas traditionsrige badetur for deres elefanter særdeles uheldigt, da en af elefanterne gik til angreb på en parkeret bil. 

Se video ved at klikke HER 

Ingen kom til skade, men Cirkus Arena er de seneste dage blevet kritiseret fra flere sider for ikke at have styr på deres elefanter.

- Der har været tryk på de sociale medier. Vi forsøger at svare alle, siger turnéchef Klaus Jochumsen.

Nu har Cirkus Arena så kontaktet politiet med henblik på at højne sikkerheden for både elefanter og publikum til næste år.

- De har sagt, at de gerne vil være behjælpelige med at sikre trafikken, når elefanterne skal over broen siger Klaus Jochumsen

Cirkus Arena har endnu ikke besluttet, om elefanterne skal en tur i bølgerne næste sommer. Hvis de skal, er Næstved Kommune også klar til at hjælpe.

- Vi kan sørge for, at der er et par mænd, der spærrer af, så elefanterne kan gå på vejene, og publikum kan stå inde på fortovet og kigge. Vi kan også sørge for, at der ikke nogle biler, der kører og stresser elefanterne, siger Morten Toft Hansen, driftschef i Park og Vej i Næstved Kommune.

I år var der op mod 14.000 tilskuere på Enø til elefantbadningen.

[video:videonode:255006]255006

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App