Basketherrer forlængede vejen til DM-semifinaler

Foto: TV ØST

Team FOG Næstveds basketherrer tabte, da de for tredje gang i træk mødte Copenhagen Wolfpack. De fører dog stadig i kampen om en DM-semifinaleplads.

Det blev til et nederlag, da Team FOG Næstved mandag aften mødte Copenhagen Wolfpack i den tredje kvartfinalekamp. Holdet havde ellers vundet de to forrige kampe mod københavnerne og kunne med en sejr sikre sig en DM-semifinaleplads, men med et nederlag blev vejen mod målet forlænget.

Det var en yderst tæt kamp, og de to hold fulgtes ad hele vejen, indtil CPH Wolfpack til sidst trak fra og landede en sejr på 81-78.

Gabriel Lundberg blev topscorer for københavnerne med 22 point, mens Corin Henry blev Team FOG Næstveds mest scorende spiller med 30 point.

Der står nu 2-1 til Næstved i kampe, og der spilles bedst af fem kampe.     

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App