Badminton: Vittinghus spiller sig i semifinalen

Foto: TV ØST

Hans-Kristian Vittinghus fra Team Skælskør-Slagelse er blandt de fire sidste ved sæsonfinalerne Dubai World Superseries Finals.

Den danske badmintonspiller Hans-Kristian Vittinghus slutter sæsonen af med et flot resultat. Verdens nummer 11 spillede sig fredag videre til semifinalen ved Dubai World Superseries Finals, da han i sin sidste gruppekamp vandt 21-19, 21-16 over japanske Kenichi Tago.

Tre kvarter skulle Hans-Kristian Vittinghus bruge på at slå japaneren, der er nummer 12 i verden. Kampen var et direkte opgør om at spille sig videre fra gruppe A sammen med den kinesiske stjerne Chen Long.

Slog verdensmester i første sæt

Allerede torsdag viste Hans-Kristian Vittinghus gode takter, da han vandt første sæt mod verdensmesteren Chen Long, som dog til sidst endte med at slå danskeren komfortabelt i de næste to sæt.

I gruppe B har Jan Ø. Jørgensen også muligheden for at spille sig videre til semifinalerne. Han skal i aktion senere fredag.

/ritzau/

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App