Asylcenter bliver hasteopført i Næstved

Arkivfoto. Foto: TV ØST

I samarbejde med Beredskabsstyrelsen etablerer Udlændingestyrelsen et asylcenter i Næstved. Det sker i Beredskabsstyrelsens lokaler Bag Bakkerne.

Det er svært at skaffe tilstrækkelige sovepladser til de asylansøgere, der kommer til landet.

Derfor er Næstved Kommune blevet informeret om, at Beredskabsstyrelsen er ved at gøre klar til 170 flygtninge i deres bygninger.

Udlændingestyrelsen forventer, at de første beboere flytter ind i slutningen af denne uge eller i begyndelsen af næste uge.

Asylansøgerne kommer til at bo i gymnastiksalen og i uddannelsesbygningerne, mens der vil være spiseplads og bad i tilhørende pavilloner, lyder dt3e i en pressemeddelelse fra Næstved Kommune. 

Fire medarbejdere fra lokalområdet

Asylcentret vil blive drevet i et samarbejde mellem Beredskabsstyrelsen og Langeland Kommune.

Beredskabsstyrelsen vil således stå for det praktiske i forhold til at stille lokaler til rådighed og for at servere mad.

Imens vil Langeland Kommune varetage øvrige asylcenteropgaver og den daglige kontakt til asylansøgerne, som blandt andet drejer sig om samtaler, sundhedsbetjening og hjælp til transport. 

De to parter oplyser, at de forventer at rekruttere fire medarbejdere lokalt til centret. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App