Ansat sprang for livet på grund af sodavandstyve

Et tyveri udviklede sig til røveri, da 4 tyve onsdag aften var tæt på at ramme en ansat i Fakta med bil, efter at have stjålet sodavand i forretningen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En ansat i Fakta i Tappernøje på Østre Brøderupvej måtte springe for livet, da han onsdag aften forsøgte at standse 4 røvere i bil.

De 4 havde netop været inde i forretningen, hvor de havde stjålet 3-4 rammer sodavand og nogle andre varer.

Hører gerne fra vidner

De 3 mænd og 1 kvinde løb efterfølgende ud til en lyseblå Fiat Punto, som de kørte fra stedet i. Personalet forsøgte at standse bilen, og en medarbejder – en 23-årig mand fra Tappernøje – stillede sig foran den i udkørslen, men måtte springe til side for ikke at blive kørt ned.

Fiaten var med tyske nummerplader, som umiddelbart blev aflæst som DU9Y803.

Politiet hører gerne fra eventuelle vidner, der har oplysninger til sagen, eller som har set bilen.


Nyhedsoverblik