Anmeldte indbrud - og blev taget med stoffer

Foto: TV ØST

En 18-årig mand fra Haslev anmeldte lørdag et indbrud i sin lejlighed. Da politiet kom blev de dog mistænksomme - og fandt hash.

Lad være med at have de redskaber, som du bruger til hashrygning stående fremme, når du inviterer politiet forbi for at anmelde et indbrud.

Det må en ung mand fra Haslev sande, efter han lørdag blev sigtet for besiddelse af 4 gram hash.

Manden anmeldte lørdag et indbrud i sin lejlighed på Tjørneparken i Haslev, hvor tyve angiveligt havde stjålet penge fra ham.

Da politiet nåede frem, så stod mandens remedier til hashrygning fremme, og betjentene besluttede derfor at undersøge lejligheden nærmere, siger Palle Hansen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV2 ØST.

Den unge mand blev derfor sigtet for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App