Anholdt to gange for at gå uden bukser

Foto: TV ØST

To gange i løbet af mandag blev en 48-årig mand anholdt for at gå rundt i Næstved med bukserne trukket ned.

Mandag lykkedes det for en 48-årig mand fra lokalområdet at blive anholdt to gange. Første gang blev politiet kaldt til Banegårdspladsen i Næstved klokken 11.07, fordi den 48-årige gik rundt med bukserne trukket ned og sparkede til tomme øldåser.

Han blev anholdt klokken 11.20 og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og han blev taget med til politistationen i Næstved.

Efter løsladelsen klokken 17.33 gik der et par timer, før politiet igen fik en anmeldelse om den 48-årige. Klokken 21.50 blev han igen anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, fordi han sad i Jernbanegade med bukserne trukket ned.

Denne gang fik han en overnatning i detentionen og blev løsladt tirsdag morgen klokken 6.25.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App