Amatørfotograf hædret af borgmester

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

1 af 2

Threin Ottosen, der har taget et nu nærmest verdenskendt billede af en badebro i Nakskov, blev torsdag aften hædret af borgmester og byråd i Lolland Kommune.

Threin Ottossen fra Nakskov vandt i sidste uge en stor pris i en stor international konkurrence for amatørfotografer. Blandt 170.000 indsendte billeder slap hun gennem nåleøjet i Sony World Photography Award med sit smukke foto af en badebro ved Hestehovedet Strand på Lolland, og sammen med de øvrige vindere skal hendes foto nu udstilles i London.

Threin Ottosen blev så i aftes hædret af byrådet og borgmesteren i Lolland Kommune, Holger Schou Rasmussen - der havde valgt at flytte byrådsmødet ud af byrådssalen i Maribo til MAN Diesel i Holeby.

Billedet skal hænge på borgmestergangen

- Jeg så billedet for første gang sidste år på facebook og har lagt det op på min egen væg. Jeg har også bestilt billedet til at blive hængt op på borgmestergangen. Alle slås for Lolland, sagde borgmesteren blandt andet.

- Ja, det gør vi - og dette er mit bidrag, sagde Threin Ottosen, som fik en kurv med lollandske fødevarespecialiteter og blomster.

Threin Ottosen har udsigt til endnu mere hæder. Vinderne i Sony World Photography Award bliver hædret med en gallaceremoni 23. april i London.

På byrådsmødet blev Kirsten Sydendal og iværksætter, Frederiksdal kirsebærvin, Harald Krabbe også hædret for ildsjæle- og landdistriktsspriser. 

Threin Ottossen er også en del af Østholdet på TV ØST, hvor lokale borgere fra hele regionen jævnligt bidrager med billeder fra deres hverdag. Du kan læse mere om, hvordan du bliver en del af holdet her.

Du kan se alle vinderbillederne her.

Videoen nedenfor er oploadet af Threin Ottosen via www.tveast.dk/sendvideo:

00:29 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App