To af knivrøverne fra Rørvig anholdt

Politiet har anholdt to personer, som de mener var blandt røverne, der tirsdag aften trængte ind i en mands hjem i Rørvig og med en kniv for halsen truede ham til at udlevere sine kreditkort.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De to anholdte på henholdsvis 35 og 26 år blev lørdag formiddag fremstillet i grundlovsforhør i retten i Roskilde. Den 35-årige fra Holbæk blev varetægtsfængslet frem til den 29. januar, mens den 26-årige fra Asnæs-området fik anholdelsen opretholdt i tre døgn.

Politiet mener, at de to var med til røveriet tirsdag aften, hvor tre mænd trængte ind af en havedør hos Michael Hjortbøl i Rørvig. Her truede de ham til at udlevere kreditkort og andre værdier og efterlod ham bagbundet på husets toilet.

De tre røvere talte alle dansk med stærk udenlandsk accent, men ifølge politiet er den ene af de to anholdte pæredansk. Politiet er på jagt efter flere gerningsmænd. Politiet mener, at der har været tre mænd inde i huset og muligvis også en chauffør.


Nyhedsoverblik