Ældreboliger i Kalundborg bruges ikke til flygtninge

Foto: TV ØST

Kalundborg Kommune forventer ikke at benytte boliger, der er tiltænkt andre formål, til at indkvartere de flygtninge, som kommunen skal modtage i 2015.

Kalundborg Kommune er i gang med at undersøge alle muligheder for indkvartering af de flygtninge, som i 2015 kommer til kommunen. Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Kalundborg Kommune har tidligere afholdt informationsmøder på to ældrecenter i kommunen for at orientere og komme i dialog med beboerne. Kommunen skal nemlig tage imod 146 flygtninge i år og er i gang med at se på alle muligheder for indkvartering.

Vi har endnu ikke et fuldt overblik over mulighederne, men vi kan allerede nu se, at det som udgangspunkt ikke bliver nødvendigt at indkvartere flygtninge i ældreboliger, siger kommunaldirektør Jan Lysgaard Thomsen.

Bliver det på et senere tidspunkt nødvendigt at overveje at indkvartere flygtninge i boliger som i forvejen er tiltænkt andre målgrupper, eksempelvis ældreboliger, vil en sådan beslutning blive behandlet politisk.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App