Æblets dag i Fuglebjerg

01:10

Få inspiration til, hvad du kan bruge årstidens mange æbler til, når der er Æblets dag i Næstved.

Lige nu drysser modne spiseklare æbler ned fra træerne rundt i regionen. Men hvad kan man egentligt bruge de mange æbler til? Det kan du i dag blive klogere på til Æblets dag ved Fuglebjerg bibliotek i Næstved. Haldagermagle Bylaug vil være på pladsen foran biblioteket for at give gode råd til, hvad man kan bruge årstidens æbler til. Du kan blandt andet presse din egen æblemost.

 

- I Haldagermagle Bylaug fik vi for seks år siden fremstillet en æblepresser for at udnytte nogle af de mange gode danske æbler, som ofte bare ligger på jorden og rådner væk. Det er nemt at gøre, så vi håber, at mange vil lade sig inspirere. Vi har et par kasser æbler med fra Ellemosegård, som vi kan komme i æblepresseren, fortæller Tom Johansen fra Haldagermagle Bylaug i en pressemeddelelse.

 

På biblioteket er der mulighed for at få inspiration til, hvordan du udnytter æblerne i haven. Der er lavet en udstilling med bøger, plancher, mad- og kageopskrifter med æbler. Derudover vil der være smagsprøver til alle deltagere.

 

Tag dine egne æbler med

Du har også mulighed for at få presset most af dine egne æbler fra haven.

Æblerne skal bare være skyllet og klar til brug. Du skal selv medbringe en beholder til æblesaften. 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App