Advokat behandler 16 konkurser på samme adresse

Foto: TV ØST

En advokat fra Slagelse skal nu se nærmere på en sag om 16 konkurser på samme adresse i Krummerup ved Fuglebjerg.

Det har vakt opsigt, at hele 16 virksomheder, som alle har samme adresse i Krummerup ved Fuglebjerg, nu er under konkursbehandling. Det skriver Sjællandske.

Derfor skal advokat Rene Rasmussen fra Slagelse nu se nærmere på sagen.

De konkurstruede selskaber stammer fra København og Jylland og har flere personer til fælles. På adressen i Krummerup er navnet på en forretningsmand med speciale i selskaber på vej mod konkurs tilknyttet, selv om han nu er flyttet til Jylland. Rene Rasmussen forklarer til avisen, at der typisk bliver indsat en mellemmand i virksomhederne, men hvad forretningsmanden fra Krummerup får ud af det, stiller både han og skifteretten spørgsmålstegn ved.

Rene Rasmussen skal nu undersøge, hvad der er foregået i firmaerne og finde ud af, om aktiverne er hevet ud, så kun gælden er ladt tilbage, hvilket fører til en politianmeldelse, hvis det er tilfældet.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App