86-årig fik kørekortet inddraget efter uheld

Foto: TV ØST

Politiet snuppede en 86-årig mands kørekort, efter at han søndag kørte ind i både en lygtepæl og en bil og også havde andre uheld på samvittigheden.

En 86-årig mand fra Slagelse fik søndag klokken 12.40 inddraget sit kørekort. Det skete, efter at han i Bredegade i Slagelse, hvor han skulle svinge til venstre ad Korsgade, ramte en lygtepæl.

Da han bakkede fri af lygtepælen, bakkede han ind i en bil, der holdt lige bag ham.

Den 86-årige standsede på p-pladsen i Christiansgade, hvor han blev, indtil politiet kort efter ankom. Det viste sig, at den 86-årige inden for den seneste tid havde været indblandet i flere færdselslovsovertrædelser, og det blev derfor besluttet at inddrage hans kørekort på stedet.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App