84-årig kvinde mister arm efter ulykke

En 84-årig kvinde fik revet sin arm af, da hun tirsdag først på aftenen kørte sammen med en anden bil ved Kettinge.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En ulykke ved Kettinge fik alvorlige konsekvenser for en 84-årig kvinde tirsdag aften. Ved 17.30-tiden kørte hun sammen med en anden bil på Fuglsangvej og kom alvorligt til skade.

- Hun har fået sin arm revet af og var ilde tilredt og på operationsbordet ganske længe, men der er umiddelbart ingen meldinger om, at hun skulle være i livsfare, oplyser vagtchefen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

Uheldet skete, da kvinden kørte ud for ubetinget vigepligt og ramte en bil med to voksne og to mindre børn. Ingen af dem kom noget alvorligt til, men slap med knubs og et tjek på skadestuen.


Nyhedsoverblik