80-årig fodgænger kørt ned af lastbil

En 80-årig mand er kommet alvorligt til skade, efter at han torsdag formiddag blev kørt ned af en lastbil i Holbæk.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Torsdag formiddag kom en 80-årig mand fra Regstrup alvorligt til skade, da han kom gående på Absalonsvej i Holbæk.

Manden kom gående omkring Bagergården, der ligger ud til Valdemar Sejrsvej, da han blev ramt af lastbilen, som passerede fortovet for at komme ud på vejen. Ifølge vidner opdagede den 28-årige lastbilchauffør først ulykken, da de med tegn og fagter gjorde ham opmærksom på, at noget var galt. Den 80-årige var imidlertid blev kørt over af lastbilens venstre forhjul,

- Politi og ambulance kom hurtigt til stedet, og der blev også tilkaldt en lægehelikopter, som har fløjet ham til Rigshospitalet. Han har fået svære kvæstelser på venstre arm og venstre ben, siger Martin Bjerregaard, kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Promille på 0,0

Det er endnu uvist, hvorfor lastbilchaufføren overså fodgængeren. En alkometertest efterfølgende viste 0,0. Nu skal en bilinspektør se nærmere på, hvorvidt lastbilen havde fejl.

Den 80-årige mands familie er underrettet om ulykken.

2 af vidnerne var som følge af ulykken så chokerede, at politiet måtte køre dem til behandling for chok. Politiet kunne derfor ikke afhøre dem omkring detaljerne ved uheldet og afventer nu en erklæring fra bilinspektøren vedrørende undersøgelserne af lastbilen.

 


Nyhedsoverblik