79-årig skræmte tyvene væk

Foto: TV ØST

Pensionist med rolator kan takke sit temperament for, at han fik forpurret et tricktyveri på åben gade i Nykøbing Falster.

Der var ikke noget at være bange for. De var ganske uskadelige, siger 79-årige Jørgen Meyer, forhenværende værkstedsleder på et beskyttet værksted i Nykøbing Falster.

I går kl. 11.40 fik han frastjålet sin pung af tre tricktyve i en grå, tysk indregistreret bil. Han opdagede det, og blev rasende og bankede på bilen. Det fik een af kvinderne på bagsædet til at give pungen tilbage til den 79-årige, der efterfølgende jog tyvene på flugt.

Jørgen Meyers kone, Solveig Kjall, er lettet over, at der ikke skete hendes mand noget: - Jeg er lidt stolt af ham, og så er det dejligt, at han for een gangs skyld kunne bruge sit temterament i et godt ærinde,  siger hun til TV2 Øst.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App