75-årig føler sig til grin i tyverisag

Foto: TV ØST

Selv om tyvene blev taget, og politiet lovede 75-årige Etly Ammitzbøl hendes penge retur efter et tyveri, så har hun ikke set en krone.

Etly Ammitzbøl fra Næstved har svært ved at forstå, hvorfor hun ikke kan få sine penge tilbage, efter at hendes pung en lørdag i september blev stjålet. Det skriver Sjællandske.

Hun var i Tiger-butikken på Axeltorv, da tyve snuppede pungen. Efterfølgende finder Etly Ammitzbøl og hendes søn 2 kvinder, som et vidne har set stå med en sort pung. De finder kvinderne, som ikke længere har pungen på sig. Til gengæld finder en mand den ligge i græsset ved en stenmur. Kvinderne forsøger at smutte fra stedet, men bliver standset af en betjent. Den ene af kvinderne tager en stak pengesedler op fra tasken og tilbyder dem til Etly Ammitzbøl, der dog takker nej til bunken med den begrundelse, at hun ikke vil beastikkes, men bare have sin egne 603 kroner retur.

'Mig der bliver sorteper'

Betjenten beroliger hende med, at hun nok skal få pengene igen, men her 3 uger senere er det stadig ikke sket, og da Etly Ammitzbøl henvendte sig på politistationen efter at have ringet flere gange, var beskeden da heller ikke opløftende.

- Beskeden var, at sagen er lukket. De havde fået lov at gå med pengene. Så det er mig, der bliver sorteper. Hvor er vores retssikkerhed? hvor mange beviser skal der til, før de bliver dømt?, siger Etly Ammitzbøl til avisen.

Hos politiet er forklaringen, at det netop er manglende beviser, der gør, at de ikke kan stille mere op i sagen. Kvinderne, der kommer fra Bulgarien, har nægtet at have stjålet pengene og har enslydende forklaringer på, hvad de har foretaget sig. Samtidig har ingen vidner til politiet villet udtale sig om, at de har set kvinderne tømme pungen, og det er altså emd til, at sagen nu er blevet lukket.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App