64-årig kvinde fængslet: Ville brænde naboens æbletræ af

Foto: TV ØST

Nabostridigheder i Faxe kulminerede i weekenden, da en 64-årig kvinde ville brænde naboens æbletræ af.

En 64-årig kvinde er blevet varetægtsfængslet i 4 uger, efter en hændelse i Faxe sent fredag aften.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Det var tilsyneladende nabostridigheder mellem den 64-årige kvinde og en 71-årig nabo, der førte til hændelsen, der fandt sted i Lindegårdsparken fredag aften klokken 22.45.

Her overhældte kvinden naboens træ med benzin for at brænde det af.

Det lykkedes dog den 71-årige nabo at tale kvinden fra sit forehavende – og kort efter blev hun anholdt i sit hjem.

Hun blev sigtet for forsøg på brandstiftelse, og kan som sagt se frem til at tilbringe de kommende uger bag tremmer.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App