4. klasses elever tog mand i at onanere

Et par elever fra 4. klasse på Svebølle Skole tog forleden en mand i at stå og onanere ved en fodboldbane, mens han kiggede på børnene.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Personalet på Svebølle Skole anmeldte forleden, at et par elever fra skolens 4. klasse onsdag ved 12-tiden var blevet udsat for blufærdighedskrænkelse.

Eleverne i klassen havde været udenfor, og et par af dem havde været på en nærliggende fodboldbane. På vej tilbage til skolen passerede de nogle skure, hvor en fremmed mand stod med erigeret lem og onanerede, mens han stirrede på børnene.

Eleverne skyndte sig videre retur til skolen, hvor læreren blev underrettet om sagen.

Eleverne beskrev krænkeren som:

  • Dansk af oprindelse
  • 20-30 år
  • 185-190 centimeter høj
  • Almindelig af bygning
  • Iført sorte arbejdsbukser
  • Sort jakke
  • Sort hue

Politiet forsøger nu at få manden identificeret med henblik på sigtelse og afhøring til sagen. Lokalpolitiet i Kalundborg hører gerne fra personer, der har set manden i området, eller som kan give oplysninger om hans identitet. Kontakt politiet på telefon 114.


Nyhedsoverblik