38-årig havde 250 gram hash derhjemme

Foto: TV ØST

En 38-årig mand lå inde med 250 gram hash, da politiet tirsdag kom på besøg.

Et tip førte tirsdag politiet hen til en 38-årig mands lejlighed i Nykøbing Falster, og det viste sig, at der var noget at komme efter.

Klokken 11.40 ransagede betjentene lejligheden og fandt 251,1 gram hash, som blev beslaglagt, og den 38-årige blev anholdt og sigtet for salg af hash. Han blev taget med til politistationen i Nykøbing, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 15.25.

Et gram hash koster omkring 50 kroner, og mængden kunne dermed have indbragt den 38-årige i omegnen af 12.500 kroner, hvis han havde solgt det videre.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App