En 32-årig mand fra København blev i går morges klokken 4.15 skubbet omkuld, da han kom gående ad Engboulevarden i Nykøbing F.
Fire unge mænd havde gået bag ham, da den ene pludselig skubbede den 32-årige omkuld og stjal hans kortholder med diverse private kort og nøgler. Politiet hører gerne fra vidner, der kan have oplysninger i sagen.