31-årig beboer gik amok på forsorgshjem

En 31-årig beboer gik amok på et forsorgshjem, overfaldt personale og beboere og smadrede et akvarium.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tirsdag aften gik en beboer på et forsorgshjem i Toreby tilsyneladende amok og overfaldt nogle af de andre beboere med spark. 

Derfor blev Sydsjælland og Lolland-Falsters politi tilkaldt klokken 23.10. Da politiet ankom var beboeren, en 31-årig mand, ikke faldet til ro. 

Den 31-årige smadrede et akvirium med en bidetang. Lige efter kastede han bidetangen efter en af betjentene, dog uden at ramme.

Til gengæld sparkede den 31-årige beboer den anden betjent på låret.

Politiet fik beboeren under kontrol, anholdt ham og sigtede ham for vold mod politiet. Desuden blev han også sigtet for kvalificeret vold med tre andre beboere, som blev kørt på skadestuen. 

Den 31-årige mand blev derpå kørt til Næstved station, hvor han skulle afhøres. 


Nyhedsoverblik