3 unge mænd varetægtsfængslet efter skoleindbrud

Foto: TV ØST

3 unge mænd på kun 17 år er blevet varetægtsfængslet i en måned efter et skoleindbrud i Tølløse tirsdag.

3 unge mænd fra Ringsted og Vordingborg blev onsdag varetægtsfængslet i 4 uger. De er sigtet for mindst ét skoleindbrud og et indbrud i et ældrecenter.

Grundlovsforhøret blev gennemført uden at offentligheden havde lov til at følge sagen, og derfor er de nærmere omstændigheder og mistanker mod mændene ikke offentligt kendt.

Politiet har dog tidligere forklaret, at man ønsker at undersøge de 3 anholdte mænds forhold nærmere - og blandt andet undersøge, om deres DNA kan forbindes til andre indbrud på skoler.

Vores område har de seneste måneder været ramt af en bølge af indbrud, hvoir tyvene går efter elektronik og computerudstyr på skoler. I gennemsnit er 2 skoler i vores region dagligt blevet udsat for indbrud.

Det var et tip fra en årvågen borger, der tirsdag førte til anholdelsen af de 3 unge mænd, der opførte sig meget påfaldende ved en tankstation i Ringsted.

[video:videonode:234292]

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App