29-årig fængslet efter moms-svindel

Foto: TV ØST

Torsdag eftermiddag blev en 29-årig mand fængslet frem til den 12. maj på grund af unddragelse af moms for bl.a. 1,7 millioner kroner.

En 29-årig mand blev ved retten torsdag eftermiddag fængslet frem til den 12. maj.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi. 

Manden blev fremstillet i grundlovsforhør i forbindelse med en sag om unddragelse af moms for 1,7 millioner kroner og afgifter for cirka 290.000 kroner, som fandt sted tilbage i 2012.

Den 29-årige, der har været eftersøgt et stykke tid, blev anholdt, da han forsøgte at anmelde et tyveri i København.

Ifølge politiet har sagen forbindelse til et tidligere firma på Hovedgaden i Høng, der har unddraget det offentlige på forskellig vis blandt andet i forbindelse med import af sodavand. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App