25-årig mand dømt til fængsel efter skud i Næstved

Foto: TV ØST

En 25-årig mand blev onsdag idømt en fængselsstraf på 1 år og 6 måneder. Manden er dømt for at affyre skud en oktoberdag i Næstved.

Halvandet års fængsel blev en 25-årig mand fra Sønderjylland onsdag idømt af Retten i Næstved.

Sønderjyden blev dømt for en skudepisode på Gallemarksvej i Næstved den 4. oktober, hvor han affyrede sit våben to gange og skød ind i gennem et åbent vindue på en privat adresse. Allerede dengang var det politiets opfattelse, at forbrydelsen var banderelateret og for nylig fandt Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi så også gerningsvåbnet, der var forsøgt smidt væk i en kloak i Næstved by.

Ingen personer kom noget til under skudepisoden.

Den 25-årige mand har været varetægtsfængslet under sagen og er fortsat fængslet, oplyser politiet. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App