13 skydevåben stjålet fra privat landejendom

Foto: TV ØST

Diverse haglgeværer, luftgeværer samt et gammelt forladegevær er blevet stjålet fra et våbenskab i Rødby.

13 skydevåben med dertilhørende ammunition er ifølge lokalpolitiet i Nakskov blevet stjålet fra en privat, trelænget landejendom i Rødby i løbet af weekenden. Et vestvendt vindue var blevet brudt op med et ukendt brækredskab, mens familien ikke var hjemme.

- Hele ejendommen var blevet gennemrodet, og så har man fundet nøglen til et våbenskab, siger Tonny Rasmussen, som er politiassistent i Nakskov lokalpoliti.

Politiet har fundet dna

Fra våbenskabet blev der blandt andet taget ammunition, to luftgeværer, seks forskellige slags haglgeværer og et gammelt forladegevær, som er magen til dem, man i efteråret har kunnet se i DR-serien "1864".

Der var ifølge politiet ikke blevet stjålet andet fra Rødby-ejendommen. Politiet har fundet dna-materiale på stedet, og det skal nu undersøges, om det kan afsløre våbentyvene.

Ellers står politiet endnu uden spor, fortæller Tonny Rasmussen mandag.

/ritzau/

00:20 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App