Fartbegrænsningen på 80 km/t er en saga blot på strækningen fra Greve Syd til Greve Nord på Køge Bugt Motorvejen. Nu må der køres 110 km/t på den udviddede motorvej.
Der er dog stadig en god kilometer ved Ishøj-sammenfletningen, hvor der stadig kun må køres 80 km/t.
I sydgående retning er fartbegrænsning fortsat på 80 km/t i sydgående retning. Der mangler lidt striber på vejen, noget autoværn og der mangler at blive sat skilte op. Men i løbet af 14 dage skulle det være på plads og der bliver åbnet for 110 km/t.
Ifølge Vejdirektoratet kan der dog stadig blive kø på motorvejen. I eftermiddagstrafikken vil køen formentlig rykke længere mod syd i det sydgående spor.
Vejarbejdet gik i gang i oktober 2005.