11-årig pige blev overfaldet på parkeringsplads

En 11-årig pige blev onsdag eftermiddag overfaldet på en parkeringsplads ved Ringsted Station. Politiet beder offentligheden om hjælp i sagen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet har torsdag aften meldt ud, at overfaldet på den 11-årige ikke har fundet sted.

Læs artiklen her: Overfald på 11-årig har ikke fundet sted

En 11-årig pige blev onsdag eftermiddag overfaldet på en parkeringsplads syd for Ringsted Station. Overfaldet skete kort før klokken 16.00.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

- Pigen cyklede på parkeringspladsen, da en mand kom hen og rev hende af cyklen og holdt hende fast. Først da hun skreg kraftigt op slap han hende, fortæller Martin Bjerregaard til TV2 ØST.

Pigen cyklede straks hjem, og hendes mor ringede kort efter til politiet.

Omfattende tekniske undersøgelser

Politiet gennemførte onsdag eftermiddag og aften omfattende tekniske undersøgelser på parkeringspladsen i håb om at finde spor.

- Vi ved ikke, hvad manden var ude på, så vi efterforsker lige nu sagen som om, at der var tale om en alvorlig forbrydelse, siger Martin Bjerregaard. Han understreger dog, at politiet indtil videre holder alle muligheder åbne.

Af hensyn til pigens alder vil politiet først i dag torsdag afhøre pigen nærmere om forløbet.

Beder offentligheden om hjælp

Politiet vil gerne vide, hvis borgere har set noget til forløbet på parkeringspladsen.

- Har nogen set pigen eller hvad der er sket på pladsen, så må de meget gerne ringe til lokalpolitiet i Ringsted, siger Martin Bjerregaard. Politiet kan kontaktes via telefon 1-1-4.


Nyhedsoverblik