Vejdirektoratet advarer mod snefald: Kør forsigtigt

Det sner mandag formiddag over Vordingborg. Foto: Ida Kristensen - TV ØST

Sneen er nået til Vordingborg mandag formiddag. Foto: Ida Kristensen - TV ØST

1 af 2

Et snevejr har mandag morgen ramt vores region fra nordvest.

Pas på, hvis du skal ud i trafikken mandag morgen og formiddag. Kør forsigtigt, og tag hjemmefra i god tid.

Sådan lyder opfordringen fra Vejdirektoratets Trafikinformationstjeneste efter et større snevejr har ramt vores region mandag morgen og formiddag.

Der meldes om sne mange steder i den nordvestlige del af regionen – blandt andet på Storebæltsbroen – og der er melding om glatte vejr flere steder.

Det skulle være værst i den nordvestlige del af regionen, hvor der meldes om flere trafikuheld, der kan relateres til glat føre. Blandt andet har der været uheld ved Grevinge i Odsherred, ved Høng og på Holbækmotorvejen, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Artiklen fortsætter under billedet.

Stine Cramon Hansen har fanget dette billede af snevejret i sin bil mellem Stenmagle og Ugerløse. Foto: Stine Cramon Hansen

Der advares lige nu mod sneglatte veje på hele Sjælland, Falster, Lolland og Møn, oplyser Vejdirektoratets hjemmeside Vintertrafik.dk.

- Vi har saltet præventivt i hele landet, og vi er ude med flere vogne på Sjælland mod sneen, siger Jakob Riis-Petersen fra trafikinformationstjenesten til TV ØST.

Han opfordrer alle til at holde øje med omgivelserne og orientere sig om vejrudsigten, før man kører ud.

Der ventes at falde flere centimeter sne i snevejret mandag.

Se et udvalg af brugernes egne billeder af sneen her. 

"Endelig sne i Sakskøbing", skriver Helle Sander Dunch som kommentar til dette billede af hunden Mulle. Den nyder sneen, der faldt mandag morgen. Foto: Privatfoto - Helle Sander Dunch

Mandag morgen har Malene Schou taget dette billede af fodspor i sneen i Ladegårdsparken i Holbæk. Foto: Privatfoto - Malene Schou

Jørgen Weinreich Maltesen har taget dette billede fra Svinninge. Foto: Privatfoto - Jørgen Weinreich Maltesen

Lissi Jensen har taget dette billede af sneen, der er faldet i Søndersted. Foto: Privatfoto - Lissi Jensen

Artiklen er opdateret med flere informationer

Artiklen er opdateret flere gange med nye informationer.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App