To unge mænd brager med høj fart ind i hus og ender i stuen

00:46

Video: Jens Nielsen

Føreren blev efterfølgende anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Et ægtepar fik kort efter midnat uventede gæster, da en bil susede ind gennem deres hus på Havemosevej i Ugerløse syd for Kalundborg.

Så der har været høj fart på

Dorthe Krog-Nielsen, Ugerløse

- Vi har et skarpt sving ude på vejen, men i stedet for at dreje med vejen, kørte de over en græsplæne, gennem en hæk og så igennem et træ, videre gennem vores drivhus og et højt plankeværk og så til sidst ind i vores terrassedør og gennem huset. Så der har været høj fart på, siger Dorthe Krog-Nielsen, der bor i huset.

Artiklen fortsætter under billedet.

Bilen påkørte først en hæk, så et træ, et drivhus, et plankeværk og et tørrestativ, og endte i husets stue. Foto: Jens Nielsen

Troede det var et kanonslag

Dorthe Krog-Nielsen lå i sin seng, da uheldet skete, lige som hendes mand netop havde rejst sig fra sofaen i stuen, hvor bilen bragede ind og gået op på husets førstesal.

Jeg troede det var et stort kanonslag, så jeg sov videre

Dorthe Krog-Nielsen, Ugerløse

- Jeg hørte et kæmpe drøn. Jeg troede, det var et stort kanonslag, så jeg sov videre, og så kom min mand ind efter noget tid og sagde, der stod en bil inde i stuen, og der var glasskår overalt, siger Dorthe Krog- Nielsen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Bilen påkørte husmuren, og endte halvt inde i stuen. Foto: Jens Nielsen

Sigtet for spirituskørsel

I forbindelse med færdselsuheldet skete der omfattende skader på huset, men hverken husets beboere eller de to unge mænd, som sad i bilen kom noget til.

Vi er ved at undersøge, om de var påvirket. Så føreren bliver sigtet for spirituskørsel

Henriette Heinemann, Vagtchef, Midt- og Vestsjællands Politi.

- Da vi kommer frem, får vi fat i de to personer, som bliver anholdt. Vi er ved at undersøge, om de var påvirket. Så føreren bliver sigtet for spirituskørsel, om der så er noget i det, finder vi ud af efterfølgende, siger Henriette Heinemann, der er vagtchef hos Midt- og Vestsjællands Politi.

Ifølge Dorthe Krog-Nielsen stak de to unge mænd i bilen ikke af efter ulykken.

- De unge mennesker var i chok, men de stak heldigvis ikke af. Det var en 18-årig, der lige havde fået kørekort, der kørte bilen, siger hun.

  Foto: Jens Nielsen

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App