Ung mand sigtet for at tæve kæreste og frihedsberøve hende

En 20-årig mand kommer til at tilbringe en stor del af foråret i et arresthus, efter han natten til lørdag angiveligt begik vold mod sin kæreste.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En bytur i Nykøbing Falster udviklede sig natten til lørdag dramatisk for et ungt par og endte med, at den ene blev varetægtsfængslet i fire uger.

De to ragede uklar, og det endte angiveligt med, at den 20-årige mand tog sin kæreste med på en køretur på op mod en time på vejene omkring Vordingborg.

Han er desuden sigtet for at slå kæresten, rive hende i håret og nikke hende skaller.

- Manden nægtede alt i retten, men dommeren valgte alligevel at varetægtsfængsle ham i fire uger, siger anklager Siw Olsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Har en lignende sag

Manden er foreløbig varetægtsfængslet frem til den 15. maj.

Den 20-årige mand kommer fra Vordingborg og er ikke tidligere straffet.

Han er i den aktuelle sag sigtet for at have begået simpel vold og for at have frihedsberøvet kæresten. Der kommer dog en sigtelse oveni, da politiet fandt en kniv i hans bil.


Nyhedsoverblik