Uheld i Cirkus Arena - artist faldt ned under forestilling

En trapezkunstner er faldet ned under sit show hos Cirkus Arena i Nakskov fredag aften. Han er dog uden for livsfare.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvad der skulle have været en hyggelig fredag aften i Cirkus Arena, blev pludselig en dramatisk affære.

Da Cirkus Arena her til aften gæstede Nakskov med en forestilling kl. 17.00 kom cirkusartist til skade under et nummer.

Artisten fra Cirkus Arena styrtede nemlig ned under sin forestilling, så politiet og en ambulance måtte tilkaldes. Det bekræfter vagtchef Stefan Jensen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi overfor Ekstra Bladet.

Heldigvis var et sikkerhedsnet spændt ud, som greb manden.

- Han falder ned i sikkerhedsnettet, men rammer en af de stolper, som holder sikkerhedsnettet. Han blev tilset ved sygehuset for en flænge i hovedet, siger Stefan Jensen.

Bubber, som er forestillingens konferencier, og turnerer med Cirkus Arena under årets tuné var til stede, da ulykken skete.


Nyhedsoverblik