Uenighed blandt røde partier - motorvej på Røsnæs var til debat

Nej til motorvej på Røsnæs havde inviteret til debatmøde. Foto: TV ØST

Mandag aften mødtes borgere til debat om en mulig motorvej over Røsnæs.

Skal der bygges en broforbindelse med tilhørende motorvej på Røsnæs?

Det var det store spørgsmål mandag aften, hvor foreningen Nej til motorvej på Røsnæs havde inviteret til debatmøde.

Sidste år afsatte regeringen 60 millioner kroner til en forundersøgelse af en fast kattegatforbindelse mellem Jylland og Sjælland. Foreningen frygter, at vejen kommer til at ødelægge landskabet på Røsnæs.

- Man skal i hvert fald ikke bruge det her naturskønne område til at skære en motorvej midt igennem, som totalt vil ødelægge de store naturværdier, siger foreningsformand John Wilken.

Artiklen fortsætter under billedet.

De lokale frygter, at en mulig motorvej vil skæmme naturen på Røsnæs.

EL: Danmark har ikke brug for flere motorveje

Flere folketingspolitikere var med ved mødet, og de har delte meninger om projektet om at anlægge en motorvej gennem Røsnæs.

Artiklen fortsætter under billedet.

Eva Flyvholm, Enhedslisten. Foto: TV ØST

- Jeg mener bestemt ikke, at vi skal have en motorvej over Røsnæs, og jeg må sige, at vi ønsker heller ikke den Kattegatforbindelse, for helt ærligt, Danmark har ikke brug for flere motorveje. Danmark har brug for, at vi passer ordentligt på vores natur, og at vi investerer i vores kollektive trafik, siger Eva Flyvholm (EL).

Hun mener, man i stedet skal investere i de togforbindelser, der allerede er på tværs af landet.

Rasmus Horn Langhoff fra Socialdemokratiet er positivt indstillet over for en Kattegatforbindelse, fortæller han.

- Hvis vi skal have en Kattegatforbindelse, det vil jeg gerne have, så skal det tage hensyn til borgere, det skal tage hensyn til miljøet, og så skal det selvfølgelig også hænge sammen økonomisk, siger Rasmus Horn Langhoff.

Rasmus Horn Langhoff, Socialdemokratiet.  Foto: TV ØST

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App